Har du et brændende ønske om at få tvillinger og søger ihærdigt informationer om, hvordan du kan forbedre dine chancer for at få det til at lykkes? Så skal du ikke lede meget længere – herunder kan du nemlig finde råd til, hvad netop du kan gøre, for at prøve på at få dit ønske til at gå i opfyldelse, samt hvilke naturlige og genetiske kriterier, der automatisk giver dig en større chance for at få det til at ske.
Din egen genetik betyder noget
Først og fremmest bør du lige få at vide, at chancen for at få tveæggede tvillinger er større, hvis du er i 30-35 års alderen. Det er simpelthen fordi, at kvinder i den alder har en større sandsynlighed for at løsne to æg i løbet af en cyklus, end yngre kvinder – derved er chancen for at få i hvert fald tveæggede tvillinger altså større.
Chancen for at få enæggede tvillinger anses dog for at være ens for alle, da det skyldes en spontan genetisk mutation, der sker under graviditeten.
Din kropsbygning har også en indflydelse på dine chancer for at få tvillinger. Det siges, at kvinder, som har en BMI på omkring 30, har bedre chancer end andre kvinder. Så ønsker du dig tvillinger, er det også en god ide at holde øje med din egen BMI og regulere den efter behov.
Derudover er det også videnskabeligt undersøgt, at kvinder, der er i en familie med andre tvillinger, automatisk har større chancer for selv af føde tveæggede tvillinger, da det ligger i deres gener. Har man tvillinger i familien, er der også en tendens til, at tvillingegenet springer en enkelt generation over – så har din bedstemor i sin tid fået tvillinger, så er dine chancer større. Har du ikke tvillinger i din familie, så kan det godt være, du får lidt ekstra modvind på den front – men der er stadig flere tips at give, så bliv lige hængende!
Forøg dine chancer for at få tvillinger
En af de mest velkendte metoder for at forøge chancer for at få tvillinger er fertilitetsbehandlinger og -medicin. Disse er dog ikke helt uden helbredsmæssige risici, så det er ikke sikkert, at det er en mulighed for alle. Men der skam noget andet, du selv kan gøre, for at opnå din drøm om at få tvillinger.
Det siges, at kvinder, der spiser mange mejeriprodukter, kan få en større chance for at få tvillinger, da kroppen igennem mejeriprodukterne optager et bestemt protein, der øger chancerne for at løsne flere æg, når kvinden har ægløsning.
Der er dog stadig lidt usikkerhed om, hvorvidt det virker på alle eller ej. Men det er klart et lille og risikofrit springbræt, der kan hjælpe dig med dit mål om at blive mor til tvillinger.
Alternativt kan du også prøve at spise yams, som er en grøntsag, der siges at øge chancerne for at få tvillinger, pga. den nigerianske landsby, Igbo-Ora, hvor der fødes rigtig mange tvillinger, og hvor yams er særdeles populært at spise.